Udtalelser

"Vi kan anbefale Birgitte. Især hvis man har et følsomt, forvirret barn der også har en god fantasi, men hun kan også favne børn der tænker mere rationelt. Min søn var mere eftertænksom og robust, når han kom hjem fra sessionerne, og vi havde god gavn af forløbet.
Mor til 13 årig."

"Vi kan varmt anbefale et forløb hos Birgitte, og vores søn har udviklet sig positivt i den tid, han er kommet hos Birgitte. Han er bl.a. blevet bedre til at sætte ord på sine følelser frem for blot at blive rigtig vred. Tidligere afviste han især mor og i dag opsøger han oftere mor og viser det, når han har brug for mors hjælp og omsorg. Førhen var han svær at trøste, blev vred og ønskede ikke fysisk berøring i form af kram. I dag kommer han selv hen og viser, at han har brug for fysisk kontakt. Førhen "hørte" han ikke, når vi fx bad ham om at tage tøj på, og vi skulle gentage det mange gange, før end han reagerede. I dag hører han hvad vi siger, og han efterkommer det, vi beder ham om. Han er i det hele taget blevet mere selvstændig og tager ansvar. Sidst men ikke mindst har vi som forældre fået skærpet vores opmærksomhed, er blevet bedre til at afstemme vores forventninger, så det er alderssvarende samt blevet bedre til at kommunikere vores behov og ønsker til ham. Vi har genopdaget ham som den han er med de fantastiske kvaliteter og egenskaber han har."